Op- og nedture ved NL200

I dag besluttede jeg mig så for at give den et skud på NL200. Det startede ret godt. Sandt at sige var jeg ikke imponeret over niveauet, og i den første time blev mine udstik stort set ikke udfordret, hvorfor jeg fik forøget min stak med ca. 50%, dog først efter at have købt mig ind for et kvart buyin mere, efter at jeg lidt tyreagtig betalte en short stack af, som havde ramt sin farve på turn. Men bortset fra den lille fejltagelse, spillede jeg godt. Et andet lille dyk i min stak kom, da jeg spillede denne hånd: http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=128074.

Jeg lå og svævede med en stak på omkring $300, da jeg får 33 i CO position. En spiller i tidlig position limper, hvad han har gjort tit og ofte, og som jeg tit og ofte har gjort før, så gør jeg det til $9. Alle andre folder, limperen caller, og floppet bliver vandt: 3 K Q (2 klør). Dejligt, tænker jeg. Min modtander stikker $10 ud i en $21 pot, hviket jeg kun kan se som svaghed, desværre. Jeg overvejer derfor at nøjes med at calle, men ombestemmer mig, ud fra ideen om, at jeg engang imellem bør have noget, når jeg laver et move her. Jeg gør det derfor til $42. Min modstander går prompte -og meget overraskende- all in. Da det er almindeligt kendt, at der ikke findes overset, betaler jeg med det samme. Han viser AT op til et mavetræk(!?), og da turn bringer en dame mere, er han drawing dead. Resultatet er en pulje på $490,50, som jeg river. Ahhh....

På dette tidspunkt burde jeg nok have tænkt over, at jeg sad med næsten 1/3 af min rulle ved bordet, og have rejst mig. Men den tanke slog først ned i mig senere. Faktisk først en del tid efter, at jeg havde spillet denne katatrofale hånd: En spiller, som jeg ikke rigtigt har været i nogen konfrontationer med, stikker ud fra mellem position. Jeg har samlet QQ op, og beslutter mig for bare at kigge. Alle andre smider, og floppet hedder 9 6 6. Han stikker ud igen, og jeg caller igen bare. Turn er endnu en 9er. Han checker, og jeg stikker $38 ud i potten, som nu er på $51. Han raiser mig til $105. Her er det så, at jeg får en mindre hjerneblødning. Jeg beslutter mig for, at han tror, jeg er ude i noget skæg, og derfor aldrig har sat mig på den hånd jeg har, og derfor prøer at få mig til at smide. Jeg betaler. Riveren er endnu en 9er, og han går rest. Jeg timer næsten ud, lukker øjnenene og betaler, for derpå at få vist 97off for quads i 9ere op. Skidt, skidt, skidt... Jeg taber en pulje på 715,70.

Jeg køber mig prompte ind igen, og sidder og er lidt rystet. De to sidste hænder, jeg er involveret i, ser således ud: I BB får jeg KJoff. Alle folder til SB, som bare kalder. Jeg gør det til $6, og han kalder igen. Floppet hedder A 3 T, med to klør. Han stikker nu $12 ud, hvilket jeg opfatter som et steal. Jeg beslutter mig for, at repræsentere esset, og kalder. Turn er klør 2. Han checker, og jeg better $26. Han caller. Riveren er en blank 9er, og vi checker begge, og han viser klørfarven op. Det kan lære mig... ikke at bluffe, når jeg lige er blevet revet rundt? ...ikke at give frikort? Jeg ved ikke rigtig hvad.

To hænder senere får jeg 55 på knappen. Alle folder til mig, og jeg gør det til $7. SB gør det til $18, og jeg er ret sikker på, at han er ude i noget skæg. BB folder, og jeg laver et tvivlsomt call. Floppet redder mig dog med Q 5 3, 2 ruder. Han stikker ud, og med bettingmønstret fra mit nederlager fra for 2 hænder siden frisk i hukommelsen, beslutter jeg bare at calle. Turn er en blank 9er, og han skyder igen. Jeg går rest for $139,25 i en pulje på $108. Han caller, og viser 99 for et set i 9ere op. Ad!!!

Nu er der ikke andet for, end at grinde videre på NL50, indtil jeg får genvundet kapital og selvtillid til at give den et nyt skud i de højere luftlag...