Pokeraften hos De Brandvarme Tyre(tm)
For en sjælden gangs skyld var det nogen andre end The Usual Suspects, da jeg i går aftes var ude og spille live poker. Vi startede med en 100 kr turnering, og jeg røg temmeligt hurtigt ud, uden at have fået nogen specielt gode hænder og uden at have lavet nogen særligt fantastiske spil. Jeg var lidt intimideret af modstanden, da der var en del af de tilstedeværende, som spiller ret seriøst på nettet.
Straks efter at jeg var røget ud, blev der startet et cash game med 1 og 2 kr blinds. Jeg vidste, at de andre ved bordet havde ry for at være nogle varme tyre, og jeg besluttede mig for at købe ind short i første omgang. Det skulle vise sig at være en heldig beslutning, som sparede mig 100 kr. da jeg - i komplet modstrid med den strategi jeg havde lagt - besluttede mig for at skubbe skillingerne til midten preflop med J-Toff, efter at big blinden havde reraiset mit UTG åbningsbet. Han kaldte naturligvis prompte med K-K, og jeg var stok for mit første buy-in i løbet af det første kvarter ved bordet. Ikke just sådan jeg havde forestillet mig, at jeg skulle starte ud.
Der er givetvis tidspunkter, hvor det er mindre ukorrekt at give stakken på nakken med en skumhånd preflop, men dette var ikke et af de tidspunkter. I bund og grund handler det om image, og der er nok mange spillere, som kan vende det til en fordel, at de andre opfatter en som en loose canon, som kan finde på hvadsomhelst. Men det ligger også implicit i en sådan strategi, at man skal være villig til at acceptere nogen heftige swings, hvilket igen kræver, at man har en bank roll til at absorbere disse swings. Jeg havde kun 350 kr. at spille for, mens flere af de andre var tilsyneladende var indstillet på at hive den ene plovmand op af lommen efter den anden. Ikke at det er det eneste, der gør et AI med JToff til en dårlig idé.
Efter at have lavet så ringe et move til at starte med, følte jeg, at mit image var skudt mere eller mindre i sænk. Jeg tabte 50 kr. mere nogle få hænder senere, da jeg kaldte en spiller ned med, efter at jeg havde ramt toppar-no kicker på floppet. Det var en sjælden unraised pot, og jeg havde checket på floppet, hvorefter han havde stukket ud i position. Det var en multiway pot, og jeg var ret overbevist om, at han ville bette mange hænder i dette spot for at vinde en pulje, som ingen virkede interesserede i. På turn gik den check-check, og på river check-callede jeg et potsized bet. Han viste to medium par op. Det første havde han ramt på floppet, det andet på turn.
Efter disse beats gik jeg over til at spille lockdown poker. Jeg er sikker på, de andre så mig som den tørreste frostknude nogensinde. Der var på det tidspunkt kommet flere spillere til bordet, og spillet var 7-8 håndet. Modsat mig ved bordet, sad tre dygtige spillere, som kendte hinanden godt. De spillede som rene maniacs, kun overgået i aggression af den spiller, jeg havde som overfrakke, som tilsyneladende reraisede hver anden hånd, og som stensikkert gav på renakken når jeg var med i en hånd. På min højre side sad den eneste spiller ved bordet, som spillede nogenlunde tight udover mig selv. Under disse forhold, og særligt fordi jeg ikke kendte særlig mange af spillerne, ville jeg mene, at der var en del fornuft i at spille ret få hænder.
På dette tidspunkt føler jeg det nødvendigt at tilføje, at jeg ikke ser det som noget fordelagtigt i sig selv, at de øvrige spillere ser en som en tørfisk. Tværtigmod, så invitere man nærmest til at blive bluffet til højre og venstre, ligesom jeg er ganske klar over, at de vil gøre hvad de kan for at ramme topparret ned, når man spiller en hånd som A-K. Mit ego blev en smule stødt, da jeg fandt ud af, at de andre automatisk satte mig på et par høje kort, når jeg for en sjælden gangs skyld var med i en hånd. Stødt, fordi jeg følte det som en nedvurdering af min forståelse for poker. Rent tilfældigt forholdt det sig sådan, at de for det meste havde ret, men kun fordi, de eneste spilbare hænder, jeg fik, var høje kort. Men jeg har ellers en rimelig liberal range af hænder, som jeg spiller, også selv om halvdelen af hænderne bliver 3-bettet inden floppet. Desværre fik jeg næsten ingen af disse små par, suitede connectors, suitede gaping connectors og suitede esser. I stedet fik jeg K-Qoff og A-Joff, som jo ikke ligefrem er det man har ventet på, når der er så meget action, som der var. Mirakuløst vandt jeg med disse hænder, stort set hver gang, hvilket jeg nok kan takke mit tørre image for. En enkelt gang smed jeg KQoff til et preflop raise. Jeg følte, at jeg nok var langt foran min modstanders range, men jeg var out of position, og KQof er ikke ligefrem den hånd, man har lyst til at gå i krig med.
Jeg fik også et par andre gode hænder, som jeg følte, at jeg spillede optimalt efter omstændighederne.
Kort tid efter de to første beats, jeg fik, fik jeg A-A i SB. Der blev som sædvanligt stukket ud i steal position. Jeg var meget opmærksom på, at de andre havde det psykologiske overtag på mig på det tidspunkt, og var ret sikker på, at jeg var nødt til at spille mine esser på en tricky måde, hvis jeg skulle have action. Meget utraditionelt valgte jeg efter lang betænkningstid at kalde. En af de dygtige spillere, som ikke var med i hånden, annocerede - lidt ufint, synes jeg - at jeg havde raketterne, men min overfrakke i BB, som var en varm kartoffel, kaldte med alligevel, og vi så et 10-højt flop. Jeg erindrer ikke helt hvordan præcist, men vi røg i alt fald til midten, og han viste et totalt overspillet toppar op, og jeg doblede op. Når jeg skriver, at jeg spillede den optimalt, så er det naturligvis fordi, at min underrepræsentation af esserne preflop gav pote, og betød at jeg kunne doble. Det er muligt at jeg havde fået den samme action, hvis jeg havde raiset preflop, men det havde i givet fald kun været hvis mine modstander havde lavet endnu større fejl. Jeg synes, at hånden er interessant, fordi jeg i de fleste tilfælde er modstander af, at spille esserne "kreativt", særligt preflop. I denne hånd mener jeg dog, at det var korrekt.
En anden hånd, jeg synes jeg spillede optimalt, kom, da jeg blev tildelt 9-9 på knappen. Også denne gang spillede jeg den anderledes end jeg normalt ville gøre. Den tørre spiller i CO stak ud, og jeg besluttede mig for bare at kalde. Normalt ville jeg raise, men jeg bedømte, at jeg nok ikke ville få nogen action pga. det tørre image, og at der derfor var mere value i at se et flop i position. BB, en dygtig spiller, kaldte med, og der blev vendt et Q-højt flop med en 9er og et hjertertræk. BB checkede og preflop raiseren stak et continuation-bet ud. Jeg overvejede at raise med mit sæt for at komme af med et muligt hjertertræk, men igen følte jeg, at jeg var nødt til at gamble lidt, for at få value ud af min hånd. Jeg kaldte derfor i stedet, og BB kaldte med. Turnkortet var et Es (ikke hjerter), hvilket både kunne være et godt kort for mig eller en action killer, alt efter hvad de andre sad med. De to andre checkede til mig, og jeg stak 2/3 pot ud. BB kaldte, og preflop raiseren foldede. Riverkortet var en brick, og da BB checkede til mig, gik jeg all in. Han foldede med det samme, og jeg vandt en anstændig pulje uden at vise min hånd op. Selvom jeg ikke fik betaling på den sidste bet, så mener jeg, at jeg spillede hånden optimalt på alle streets. Nogen ville måske af forsøgt at få noget mere value ud af hånden ved at byde proportionalt med potten på riveren, men jeg mener, at dette ville være en fejl mod en dygtig spiller. Realistisk tror jeg ikke, at han spiller mange hænder til river på den måde, som er villig til at kalde 2/3 pot, men ikke et all in. Jeg er mest tilbøjelig til at sætte ham på et flushdraw, som folder alligevel, eller en eller anden to-pars hånd, i hvilket tilfælde jeg sætter ham i et dilemma ved at gå all in. Som jeg har spillet hånden kan jeg nemlig sagtens selv have et misset flushdraw. Ved at gå rest sender jeg samtidigt et signal om, at når jeg er med i potten, så er jeg også parat til at give stakken på nakken, hvilket er godt for mit image på alle måder.
Jeg fik også det maksimale ud af mit par i bønder, som jeg fik preflop på et tidspunkt. UTG limpede og jeg limpede med, overbevist om, at den ikke ville nå hele vejen rundt uden at få et nakkedrag. Ganske forudsigeligt raisede maniacen i min baghånd med et gevaldigt overbet, som han havde for vane. Han fik 2-3 kaldere efter sig, og da den nåede tilbage til mig, gav jeg den eftertrykkeligt på renakken. Alle foldede, og jeg vandt en pulje, som var meget større end jeg burde, hvis de andre ikke havde spillet så friskt. Jeg gentog spillet senere med A-9 suited, dog med den forskel at jeg gav på renakken for hele stakken. Resultatet var det samme, men jeg vil ikke påstå at der var noget genialt ved det denne anden gang. Tværtimod var det et ret hasarderet spil, hvor jeg sat alt for meget på spil for at vinde en beskeden pulje.
Der var en hånd, jeg spillede, som fortæller lidt om hvor tørt et image, jeg havde. Jeg sad i SB, og alle havde foldet om til knappen, som stak ud. Jeg kiggede ned i AJoff og gav prompte på renakken. Meget standard skulle jeg mene. Men de øvrige spillere ved bordet kappedes om at sætte mig på en præcis hånd. En sagde, at jeg Q-Q som minimum der. Dette var en spiller, som havde været til WSOP samme sommer (men som også smed 2 kilo på en time denne aften, så man skal vel ikke uden videre antage, at han var et pokergeni). Hvis min range virkeligt havde været så snæver, så ville jeg i sandhed have været en fisk. Sandheden er, at min range i den situation er noget der ligner A-8+, en del suitede connectors og 7-7+. Der er muligvis nogle få af disse hænder jeg ville kalde med i stedet, men så ville det være for at trappe.
De sidste tre kvarter ved bordet begyndte jeg at åbne mit spil. Det var nok til dels i frustration, fordi jeg ikke havde fået en spilbar hånd i noget der syntes som evigheder. Jeg begyndte at åbne med any two i position, for derefter for det meste bare at smide til modstand på floppet. Jeg var fast besluttet på ikke at sætte hele stakken på spil i et eller andet tyremove, og undgik derfor at lave nogen heroiske last stands eller store bluff. Endeligt, efter over en halv times weak/loose spil fik jeg så hånden, jeg havde ventet på. 8-9 i ruder på knappen. Jeg åbnede for at standard-bet og fik to kaldere, bl.a. den varme kartoffel i min baghånd. Floppet kom K-8-9. Kartoflen var first to act, og han stak ud i ansigtet på mig. Andenmanden foldede, og jeg gave ham på nakken, og forventede, at han ville folde til det, der kun kunne være A-K. I stedet gik han all-in, og jeg havde et easy call. Han viste toppar med en dårlig kicker op, og ramte ikke sin 3-outer på turn eller river.
Jeg endte med at gå i 0 i cash gamet, hvilket sådan set må betragtes som en succes, i betragtning af, at jeg startede ud med at være stok efter mit tyre-allin med JToff, og derudover fik temmelig kolde kort det hele aftenen. En af mine venner havde på forhånd advaret mig om, at man ikke kunne vinde på at spille tørt i lige præcist dette spil, at det simpelthen var for crazy, og at modstanderne var for gode. Jeg havde, synes jeg også, en sund respekt for flere af dem, og var ganske med på, at de absolut ikke spillede med hovedet under armen. Tværtimod spillede flere af dem formidabelt deep stack poker, og jeg fortryder ikke, at jeg ikke havde flere penge med. Når det er sagt, så var der dog også et par soft spots. Dels var der den føromtalte WSOP-deltager, som var rimligt stiv og tydeligvis ikke kunne tage de små beløb alvorligt. Og dels var der min overfrakke, som havde en spillestil som mindede mere om russisk roulette eller chicken. Han endte med at være stok for en tusse eller omkring 500 BBs. Lige efter spillet var jeg dog mest kritisk overfor mig selv, fordi jeg følte, at jeg havde været alt for weak, samt at mit spil havde været fuldstændigt tranparent for de gode spillere ved bordet. Jeg er vant til at være table captain ved de low stakes borde jeg spiller på nettet, og det var jeg ikke i nærheden af i dette selskab. Senere fik jeg dog et bedre perspektiv, og indså, at jeg faktisk havde spillet gennemgående fornuftigt, særlig i betragtning af, at jeg spillede short stacken i et spil hvor alle andre var ultradybe.
