11 august 2007

Pokeraften hos De Brandvarme Tyre(tm)

For en sjælden gangs skyld var det nogen andre end The Usual Suspects, da jeg i går aftes var ude og spille live poker. Vi startede med en 100 kr turnering, og jeg røg temmeligt hurtigt ud, uden at have fået nogen specielt gode hænder og uden at have lavet nogen særligt fantastiske spil. Jeg var lidt intimideret af modstanden, da der var en del af de tilstedeværende, som spiller ret seriøst på nettet.

Straks efter at jeg var røget ud, blev der startet et cash game med 1 og 2 kr blinds. Jeg vidste, at de andre ved bordet havde ry for at være nogle varme tyre, og jeg besluttede mig for at købe ind short i første omgang. Det skulle vise sig at være en heldig beslutning, som sparede mig 100 kr. da jeg - i komplet modstrid med den strategi jeg havde lagt - besluttede mig for at skubbe skillingerne til midten preflop med J-Toff, efter at big blinden havde reraiset mit UTG åbningsbet. Han kaldte naturligvis prompte med K-K, og jeg var stok for mit første buy-in i løbet af det første kvarter ved bordet. Ikke just sådan jeg havde forestillet mig, at jeg skulle starte ud.

Der er givetvis tidspunkter, hvor det er mindre ukorrekt at give stakken på nakken med en skumhånd preflop, men dette var ikke et af de tidspunkter. I bund og grund handler det om image, og der er nok mange spillere, som kan vende det til en fordel, at de andre opfatter en som en loose canon, som kan finde på hvadsomhelst. Men det ligger også implicit i en sådan strategi, at man skal være villig til at acceptere nogen heftige swings, hvilket igen kræver, at man har en bank roll til at absorbere disse swings. Jeg havde kun 350 kr. at spille for, mens flere af de andre var tilsyneladende var indstillet på at hive den ene plovmand op af lommen efter den anden. Ikke at det er det eneste, der gør et AI med JToff til en dårlig idé.

Efter at have lavet så ringe et move til at starte med, følte jeg, at mit image var skudt mere eller mindre i sænk. Jeg tabte 50 kr. mere nogle få hænder senere, da jeg kaldte en spiller ned med, efter at jeg havde ramt toppar-no kicker på floppet. Det var en sjælden unraised pot, og jeg havde checket på floppet, hvorefter han havde stukket ud i position. Det var en multiway pot, og jeg var ret overbevist om, at han ville bette mange hænder i dette spot for at vinde en pulje, som ingen virkede interesserede i. På turn gik den check-check, og på river check-callede jeg et potsized bet. Han viste to medium par op. Det første havde han ramt på floppet, det andet på turn.

Efter disse beats gik jeg over til at spille lockdown poker. Jeg er sikker på, de andre så mig som den tørreste frostknude nogensinde. Der var på det tidspunkt kommet flere spillere til bordet, og spillet var 7-8 håndet. Modsat mig ved bordet, sad tre dygtige spillere, som kendte hinanden godt. De spillede som rene maniacs, kun overgået i aggression af den spiller, jeg havde som overfrakke, som tilsyneladende reraisede hver anden hånd, og som stensikkert gav på renakken når jeg var med i en hånd. På min højre side sad den eneste spiller ved bordet, som spillede nogenlunde tight udover mig selv. Under disse forhold, og særligt fordi jeg ikke kendte særlig mange af spillerne, ville jeg mene, at der var en del fornuft i at spille ret få hænder.

På dette tidspunkt føler jeg det nødvendigt at tilføje, at jeg ikke ser det som noget fordelagtigt i sig selv, at de øvrige spillere ser en som en tørfisk. Tværtigmod, så invitere man nærmest til at blive bluffet til højre og venstre, ligesom jeg er ganske klar over, at de vil gøre hvad de kan for at ramme topparret ned, når man spiller en hånd som A-K. Mit ego blev en smule stødt, da jeg fandt ud af, at de andre automatisk satte mig på et par høje kort, når jeg for en sjælden gangs skyld var med i en hånd. Stødt, fordi jeg følte det som en nedvurdering af min forståelse for poker. Rent tilfældigt forholdt det sig sådan, at de for det meste havde ret, men kun fordi, de eneste spilbare hænder, jeg fik, var høje kort. Men jeg har ellers en rimelig liberal range af hænder, som jeg spiller, også selv om halvdelen af hænderne bliver 3-bettet inden floppet. Desværre fik jeg næsten ingen af disse små par, suitede connectors, suitede gaping connectors og suitede esser. I stedet fik jeg K-Qoff og A-Joff, som jo ikke ligefrem er det man har ventet på, når der er så meget action, som der var. Mirakuløst vandt jeg med disse hænder, stort set hver gang, hvilket jeg nok kan takke mit tørre image for. En enkelt gang smed jeg KQoff til et preflop raise. Jeg følte, at jeg nok var langt foran min modstanders range, men jeg var out of position, og KQof er ikke ligefrem den hånd, man har lyst til at gå i krig med.

Jeg fik også et par andre gode hænder, som jeg følte, at jeg spillede optimalt efter omstændighederne.

Kort tid efter de to første beats, jeg fik, fik jeg A-A i SB. Der blev som sædvanligt stukket ud i steal position. Jeg var meget opmærksom på, at de andre havde det psykologiske overtag på mig på det tidspunkt, og var ret sikker på, at jeg var nødt til at spille mine esser på en tricky måde, hvis jeg skulle have action. Meget utraditionelt valgte jeg efter lang betænkningstid at kalde. En af de dygtige spillere, som ikke var med i hånden, annocerede - lidt ufint, synes jeg - at jeg havde raketterne, men min overfrakke i BB, som var en varm kartoffel, kaldte med alligevel, og vi så et 10-højt flop. Jeg erindrer ikke helt hvordan præcist, men vi røg i alt fald til midten, og han viste et totalt overspillet toppar op, og jeg doblede op. Når jeg skriver, at jeg spillede den optimalt, så er det naturligvis fordi, at min underrepræsentation af esserne preflop gav pote, og betød at jeg kunne doble. Det er muligt at jeg havde fået den samme action, hvis jeg havde raiset preflop, men det havde i givet fald kun været hvis mine modstander havde lavet endnu større fejl. Jeg synes, at hånden er interessant, fordi jeg i de fleste tilfælde er modstander af, at spille esserne "kreativt", særligt preflop. I denne hånd mener jeg dog, at det var korrekt.

En anden hånd, jeg synes jeg spillede optimalt, kom, da jeg blev tildelt 9-9 på knappen. Også denne gang spillede jeg den anderledes end jeg normalt ville gøre. Den tørre spiller i CO stak ud, og jeg besluttede mig for bare at kalde. Normalt ville jeg raise, men jeg bedømte, at jeg nok ikke ville få nogen action pga. det tørre image, og at der derfor var mere value i at se et flop i position. BB, en dygtig spiller, kaldte med, og der blev vendt et Q-højt flop med en 9er og et hjertertræk. BB checkede og preflop raiseren stak et continuation-bet ud. Jeg overvejede at raise med mit sæt for at komme af med et muligt hjertertræk, men igen følte jeg, at jeg var nødt til at gamble lidt, for at få value ud af min hånd. Jeg kaldte derfor i stedet, og BB kaldte med. Turnkortet var et Es (ikke hjerter), hvilket både kunne være et godt kort for mig eller en action killer, alt efter hvad de andre sad med. De to andre checkede til mig, og jeg stak 2/3 pot ud. BB kaldte, og preflop raiseren foldede. Riverkortet var en brick, og da BB checkede til mig, gik jeg all in. Han foldede med det samme, og jeg vandt en anstændig pulje uden at vise min hånd op. Selvom jeg ikke fik betaling på den sidste bet, så mener jeg, at jeg spillede hånden optimalt på alle streets. Nogen ville måske af forsøgt at få noget mere value ud af hånden ved at byde proportionalt med potten på riveren, men jeg mener, at dette ville være en fejl mod en dygtig spiller. Realistisk tror jeg ikke, at han spiller mange hænder til river på den måde, som er villig til at kalde 2/3 pot, men ikke et all in. Jeg er mest tilbøjelig til at sætte ham på et flushdraw, som folder alligevel, eller en eller anden to-pars hånd, i hvilket tilfælde jeg sætter ham i et dilemma ved at gå all in. Som jeg har spillet hånden kan jeg nemlig sagtens selv have et misset flushdraw. Ved at gå rest sender jeg samtidigt et signal om, at når jeg er med i potten, så er jeg også parat til at give stakken på nakken, hvilket er godt for mit image på alle måder.

Jeg fik også det maksimale ud af mit par i bønder, som jeg fik preflop på et tidspunkt. UTG limpede og jeg limpede med, overbevist om, at den ikke ville nå hele vejen rundt uden at få et nakkedrag. Ganske forudsigeligt raisede maniacen i min baghånd med et gevaldigt overbet, som han havde for vane. Han fik 2-3 kaldere efter sig, og da den nåede tilbage til mig, gav jeg den eftertrykkeligt på renakken. Alle foldede, og jeg vandt en pulje, som var meget større end jeg burde, hvis de andre ikke havde spillet så friskt. Jeg gentog spillet senere med A-9 suited, dog med den forskel at jeg gav på renakken for hele stakken. Resultatet var det samme, men jeg vil ikke påstå at der var noget genialt ved det denne anden gang. Tværtimod var det et ret hasarderet spil, hvor jeg sat alt for meget på spil for at vinde en beskeden pulje.

Der var en hånd, jeg spillede, som fortæller lidt om hvor tørt et image, jeg havde. Jeg sad i SB, og alle havde foldet om til knappen, som stak ud. Jeg kiggede ned i AJoff og gav prompte på renakken. Meget standard skulle jeg mene. Men de øvrige spillere ved bordet kappedes om at sætte mig på en præcis hånd. En sagde, at jeg Q-Q som minimum der. Dette var en spiller, som havde været til WSOP samme sommer (men som også smed 2 kilo på en time denne aften, så man skal vel ikke uden videre antage, at han var et pokergeni). Hvis min range virkeligt havde været så snæver, så ville jeg i sandhed have været en fisk. Sandheden er, at min range i den situation er noget der ligner A-8+, en del suitede connectors og 7-7+. Der er muligvis nogle få af disse hænder jeg ville kalde med i stedet, men så ville det være for at trappe.

De sidste tre kvarter ved bordet begyndte jeg at åbne mit spil. Det var nok til dels i frustration, fordi jeg ikke havde fået en spilbar hånd i noget der syntes som evigheder. Jeg begyndte at åbne med any two i position, for derefter for det meste bare at smide til modstand på floppet. Jeg var fast besluttet på ikke at sætte hele stakken på spil i et eller andet tyremove, og undgik derfor at lave nogen heroiske last stands eller store bluff. Endeligt, efter over en halv times weak/loose spil fik jeg så hånden, jeg havde ventet på. 8-9 i ruder på knappen. Jeg åbnede for at standard-bet og fik to kaldere, bl.a. den varme kartoffel i min baghånd. Floppet kom K-8-9. Kartoflen var first to act, og han stak ud i ansigtet på mig. Andenmanden foldede, og jeg gave ham på nakken, og forventede, at han ville folde til det, der kun kunne være A-K. I stedet gik han all-in, og jeg havde et easy call. Han viste toppar med en dårlig kicker op, og ramte ikke sin 3-outer på turn eller river.

Jeg endte med at gå i 0 i cash gamet, hvilket sådan set må betragtes som en succes, i betragtning af, at jeg startede ud med at være stok efter mit tyre-allin med JToff, og derudover fik temmelig kolde kort det hele aftenen. En af mine venner havde på forhånd advaret mig om, at man ikke kunne vinde på at spille tørt i lige præcist dette spil, at det simpelthen var for crazy, og at modstanderne var for gode. Jeg havde, synes jeg også, en sund respekt for flere af dem, og var ganske med på, at de absolut ikke spillede med hovedet under armen. Tværtimod spillede flere af dem formidabelt deep stack poker, og jeg fortryder ikke, at jeg ikke havde flere penge med. Når det er sagt, så var der dog også et par soft spots. Dels var der den føromtalte WSOP-deltager, som var rimligt stiv og tydeligvis ikke kunne tage de små beløb alvorligt. Og dels var der min overfrakke, som havde en spillestil som mindede mere om russisk roulette eller chicken. Han endte med at være stok for en tusse eller omkring 500 BBs. Lige efter spillet var jeg dog mest kritisk overfor mig selv, fordi jeg følte, at jeg havde været alt for weak, samt at mit spil havde været fuldstændigt tranparent for de gode spillere ved bordet. Jeg er vant til at være table captain ved de low stakes borde jeg spiller på nettet, og det var jeg ikke i nærheden af i dette selskab. Senere fik jeg dog et bedre perspektiv, og indså, at jeg faktisk havde spillet gennemgående fornuftigt, særlig i betragtning af, at jeg spillede short stacken i et spil hvor alle andre var ultradybe.

23 juni 2007

GamesGrid udvikler ikke længere en pokerklient

Jeg har tidligere skrevet om GamesGrid poker, som var et af de få online pokerrum, der lavede en dedikeret macklient. Det lykkedes åbenbart aldrig sitet at skabe en stor nok kundebase, og de har nu (well, egentlig per 6/6) opgivet ævred og solgt deres kunder til et andet pokerrum, Tony G poker, som er en del af iPoker netværket.

Det er hvad der sker, men det er ikke altid til nemt at opdage. Fx reklamerer GamesGrid stadig med poker på deres hjemmeside, selvom det eneste spil de tilbyder er back gammon. Det krævede en mail til deres supportafdeling at få bekræftet, at de ikke har noget at gøre med poker længere, og at de har opgivet at udvikle deres egen klient. Det er næppe overraskende, at TonyG poker kun kan spilles på Windows platformen.

Jeg skriver egentlig blot dette til information, da jeg ikke var i stand til at finde noget konkret svar på min tvivl vha. Google. Jeg er temmelig irriteret over, at GamesGrid ikke har besværet sig med at informere deres kunder på deres hjemmeside, som indtil nu stadig fremstår som om poker var deres forretningsområde.

19 maj 2007

Indtjeningsgraf. Nu lidt mere informativ


Her er så det foreløbig resultat af mine anstrengelser med at lave et program, der kan analysere mine pokerresultater. Som interesserede læsere vil kunne se i det forrige indlæg, så var resultatet af mit første forsøg blot en forholdsvis primitiv graf lavet i excel. Resultatet denne gang er en mere nøjagtig kurve over min indtjening, samt, som det kan ses, en kurve for hvert af de spil jeg har statestik for.

Det næste skridt er at gøre det hele lidt mere interaktivt. Jeg vil også meget gerne kunne præsentere diverse aggregerede statestiker, og desuden behandle andre spil end no limit holdem cash games. Der er nok at tage fat på, og der er en helt oplagt mulighed for, at jeg bliver træt af hele projektet, før jeg er færdig.

28 marts 2007

Indtjeningskurve

Jeg har de sidste par dage siddet og hygget mig med at skrive et ruby script, der kan analysere min min hand history fra Full Tilt. Målet har i første omgang bare været, at kunne lave en datafil, som jeg kan åbne med excel og således lave en kurve over min indtjening. Resultatet af de foreløbige anstrengelser kan ses nedenfor. Bemærk venligst, at talene på X-aksen ikke har særligt meget med nogetsomhelst at gøre. Historiken går tilbage til d. 25. januar, og dækker alt fra NL10 borde til NL200 borde, dog kun cash games.

Jeg har tænkt mig at fortsætte udviklingen af mit lille program, således at jeg kan få noget mere detaljer data om mit spil.

26 marts 2007

Op- og nedture ved NL200

I dag besluttede jeg mig så for at give den et skud på NL200. Det startede ret godt. Sandt at sige var jeg ikke imponeret over niveauet, og i den første time blev mine udstik stort set ikke udfordret, hvorfor jeg fik forøget min stak med ca. 50%, dog først efter at have købt mig ind for et kvart buyin mere, efter at jeg lidt tyreagtig betalte en short stack af, som havde ramt sin farve på turn. Men bortset fra den lille fejltagelse, spillede jeg godt. Et andet lille dyk i min stak kom, da jeg spillede denne hånd: http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=128074.

Jeg lå og svævede med en stak på omkring $300, da jeg får 33 i CO position. En spiller i tidlig position limper, hvad han har gjort tit og ofte, og som jeg tit og ofte har gjort før, så gør jeg det til $9. Alle andre folder, limperen caller, og floppet bliver vandt: 3 K Q (2 klør). Dejligt, tænker jeg. Min modtander stikker $10 ud i en $21 pot, hviket jeg kun kan se som svaghed, desværre. Jeg overvejer derfor at nøjes med at calle, men ombestemmer mig, ud fra ideen om, at jeg engang imellem bør have noget, når jeg laver et move her. Jeg gør det derfor til $42. Min modstander går prompte -og meget overraskende- all in. Da det er almindeligt kendt, at der ikke findes overset, betaler jeg med det samme. Han viser AT op til et mavetræk(!?), og da turn bringer en dame mere, er han drawing dead. Resultatet er en pulje på $490,50, som jeg river. Ahhh....

På dette tidspunkt burde jeg nok have tænkt over, at jeg sad med næsten 1/3 af min rulle ved bordet, og have rejst mig. Men den tanke slog først ned i mig senere. Faktisk først en del tid efter, at jeg havde spillet denne katatrofale hånd: En spiller, som jeg ikke rigtigt har været i nogen konfrontationer med, stikker ud fra mellem position. Jeg har samlet QQ op, og beslutter mig for bare at kigge. Alle andre smider, og floppet hedder 9 6 6. Han stikker ud igen, og jeg caller igen bare. Turn er endnu en 9er. Han checker, og jeg stikker $38 ud i potten, som nu er på $51. Han raiser mig til $105. Her er det så, at jeg får en mindre hjerneblødning. Jeg beslutter mig for, at han tror, jeg er ude i noget skæg, og derfor aldrig har sat mig på den hånd jeg har, og derfor prøer at få mig til at smide. Jeg betaler. Riveren er endnu en 9er, og han går rest. Jeg timer næsten ud, lukker øjnenene og betaler, for derpå at få vist 97off for quads i 9ere op. Skidt, skidt, skidt... Jeg taber en pulje på 715,70.

Jeg køber mig prompte ind igen, og sidder og er lidt rystet. De to sidste hænder, jeg er involveret i, ser således ud: I BB får jeg KJoff. Alle folder til SB, som bare kalder. Jeg gør det til $6, og han kalder igen. Floppet hedder A 3 T, med to klør. Han stikker nu $12 ud, hvilket jeg opfatter som et steal. Jeg beslutter mig for, at repræsentere esset, og kalder. Turn er klør 2. Han checker, og jeg better $26. Han caller. Riveren er en blank 9er, og vi checker begge, og han viser klørfarven op. Det kan lære mig... ikke at bluffe, når jeg lige er blevet revet rundt? ...ikke at give frikort? Jeg ved ikke rigtig hvad.

To hænder senere får jeg 55 på knappen. Alle folder til mig, og jeg gør det til $7. SB gør det til $18, og jeg er ret sikker på, at han er ude i noget skæg. BB folder, og jeg laver et tvivlsomt call. Floppet redder mig dog med Q 5 3, 2 ruder. Han stikker ud, og med bettingmønstret fra mit nederlager fra for 2 hænder siden frisk i hukommelsen, beslutter jeg bare at calle. Turn er en blank 9er, og han skyder igen. Jeg går rest for $139,25 i en pulje på $108. Han caller, og viser 99 for et set i 9ere op. Ad!!!

Nu er der ikke andet for, end at grinde videre på NL50, indtil jeg får genvundet kapital og selvtillid til at give den et nyt skud i de højere luftlag...

21 marts 2007

Største pot vundet

I dag vandt jeg så min største pot hidtil. Jeg sad ved et NL100 bord (som jeg stadig ikke er ordenligt bankrolled til, men hva' fa'en - Man skal da gi' det et skud, ikke?), og havde et par rigtig aggressive fætre til vendtre for mig. Særligt ham lige til venstre for mig havde givet mig meget på nakken, og jeg havde set det som et hint om at stramme lidt op på mine preflop udstik og continuation bets. Det tror jeg nu ikke han havde registreret, og på et tidspunkt da han gav på renakken på et total tørt, raggedy flop, skrev jeg advarende i chatten, at næste gang han gjorde det, så ville det blive "for stacks". Ikke desto mindre var jeg bordets chipleader med $256,75 foran mig.

Anyways, der bliver foldet om til mig på knappen, og jeg ser ned i et par dejlige esser. Normalt ville jeg ægre mig lidt over den mangel på action, der tit vil være i denne situation, men aktuelt kunne jeg ikke have håbet på bedre. Jeg stak $3,50 ud, og blev til min overraskelse kaldt af begge blinds. Hmm. Jeg havde håbet på at blive reraiset, som jeg så tit var blevet det af de to, men nu ville de åbenbart gerne se et flop. Floppet kom 9h, 2h, 3s. Small blinden stikker $8 ud, og bliver kaldt af big blinden. Jeg er lidt i tvivl her, fordi jeg anser SB for at være god, og ikke tror, at han vil stikke ud i ansigtet på mig uden en ret god hånd. Hvis detderfor kun var ham, ville jeg tit bare kalde her, og vente med at raise ham til turn, hvor jeg ville føle mig mere sikker på, at han ikke ville spille tilbage med et bluff. Men da der ligger et farvetræk, og SB har kaldt, bliver jeg nødt til at raise. Jeg gør det derfor til $47. Til min lettelse smider SB, men så nu går BB lige pludselig rest for $160,45. Det havde jeg ikke forventet, og jeg sidder og tænker til tiden er næsten løbet ud. Jeg har ham dækket, og vil stadig have en pænt stor stak, hvis jeg folder. Til sidst beslutter jeg mig dog for at kalde, da jeg ikke synes, at hans spil giver mening, hvis han har et set eller noget andeet, der slår mig. Jeg er meget lettet, da han vender Q3h, og tænker, at i det mindste kom jeg ind med skillingerne, da jeg var størst. Heldigvis falder der to blanke på turn og river, og jeg river potten, som er på $339,40.

18 marts 2007

Brok!

I dag var så dagen, hvor mine sets og to par ikke var gode. Først oplever jeg to gange inden for fem minuter at floppe set og tabe til overset. Dernæst oplever jeg 2 gange i den efterfølgende time at få skillingerne til midten med to par, blot for at opdage at min modstander har de samme to par! (i det mindste blev jeg ikke freerollet). Senere taber mit set i 10ere til en flopped broadwaystrit. Derefter flopper jeg de to små par på et es højt flop mod en short stack. Jeg stikker ud, og han raiser mig. Jeg caller bare, med en plan om at check raise ham AI på turn. Turn er et es, og jeg må check/folde.

Det havde altsammen været til at leve med, hvis jeg ikke også havde sprøjtet to buyins tidligt: Første gang går jeg AI med AQ uforbedret på turn i et anfald af absolut idioti, og bliver kaldt af en fyr med toppar. Kort tid senere gør jeg det samme med QQ på et knægt højt board. Denne gang har min modstander naturligvis JJ.

Sådan kan man også bruge $300 på en stormfuld søndag i det nordjyske.

02 marts 2007

Lir i chatten

Jeg spillede en sjov hånd, mens jeg var oppe og spille NL100 (højere end min bank roll tillader). Villain i hånden er blkplg. Han vælger at limpe ind i potten fra MP. Jeg sidder på knappen og har samlet 43off op, og beslutter at limpe med. SB folder om til BB, som gør det til 5. Villan kalder, og jeg kalder med. Floppet bliver vendt: 44x, med spader-farvetræk. Nice! BB stikker 10 ud, og villain gør det til 20. Jeg sidder lidt og tænker. Umiddelbart læser jeg stor styrke ind i det raise, da det meget ser ud som om, at han gerne vil have action. Hvis han har den sidste 4er er jeg skidt ude med min kicker. Hans spil preflop passer ikke rigtig sammen med et stort par, men på den anden side så har han jo open-limpet, så hvis han kan finde på det, så kan han vel også finde på at lave dette spil med et mellempar (jeg kan ikke huske hvad x'et på floppet var, men det var ikke så højt). Endelig beslutter jeg mig for, at jeg må være størst, og beslutter mig få at skubbe stakken til midten, da jeg ikke er til sinds at give frikort til et evt. farvetræk. BB folder, og til min overraskelse kalder villain også og vender TT op. Lækkert. Han er død til en 2.outer, og jeg river en kæmpepot. Men som om det ikke var nok til at give mig et smil på læben, så udspiller det følgende sig i chatten det næste kvarters tid. Villain er åbenbart af den opfattelse, at mit pokerspil kunne trænge til en hjælpende hånd:


blkplg: 5 dollars on 34 what a loser fish
KaptajnKold: winner fish,m im sure u mean
blkplg: no a loser who got lucky a hole
KaptajnKold: Mr. Limp-with-TT
KaptajnKold: implied odds. heard of it?
blkplg: if we were in a casino you'd be beaten to a pulp
KaptajnKold: hahahaha
blkplg: people like you who ruin the online
KaptajnKold: im not sure u are old anough to be let into a casino
blkplg: your wrong loser
KaptajnKold: u crack me up

(Den flg. kommentar gælder min FullTilt avatar, som er en tegneserie-flådekaptajn)
blkplg: and pick a diff avatar because if your in the service you
disshonor it
KaptajnKold: i honestly never thought about that, when i picked
my avatar. can't u just pretend like im a captain on civilian ship?
KaptajnKold: or captain of this table, maybe?
blkplg: your funny loser
(tænk, det syntes jeg også på det tidspunkt)
blkplg: im hard to tilt congrats
KaptajnKold: u better be careful. i might ruin more of the "online"
blkplg: 3 4 off you had no business being in that hand
KaptajnKold: why not? i obviously had the correct implied odds
blkplg: lmao
blkplg: you got lucky thats all
KaptajnKold: but i suppose it was pure genious to limp with TT
blkplg: yeah big hand with out your craop there
KaptajnKold: btw, as a sidenote, im sure all the others have us
muted by now
blkplg: prob right
blkplg: ive been restraining myself
KaptajnKold: haha, i havent
blkplg: ive done dumb sht too not that dumb but dumb
blkplg: you know the diff?
KaptajnKold: i've done things that were way more dumb. often.
(jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte, at jeg måtte trøste ham lidt)
blkplg: i can admit when i got lucky
blkplg: ty for trying it helps
KaptajnKold: is being lucky something u should be ashamed of?
blkplg: only when you call 5xs with 3 4 off
KaptajnKold: see, I don't have a problem with other players
making stupid plays
blkplg: it really is disgacefull
KaptajnKold: it's what gets me the money
KaptajnKold: that, and luck
blkplg: no really if i pulled that in real life i'd have to have a
security guard walk me to my car
blkplg: and hope he didnt see that hand
KaptajnKold: is it really that bad at casinos where u come from?
KaptajnKold: im from a more peaceful place
blkplg: i was starting to forgive you but you really are an idiot
KaptajnKold: i'm sorry. please forgive me. i just can't help it.
(På dette tidspunkt har jeg tårer i øjnene af grin)
edling: give me $234 and I'll be an idiot
(en kommentar, der går på størrelsen af min stak, som er den største ved bordet efter den famøse hånd)
KaptajnKold: hahaha
blkplg: he wont keep it playin like that
blkplg: its friday he'll run into someone like him
edling: lol
KaptajnKold: but i won't be mad about it
KaptajnKold: i'll just say: nice hand, well played
blkplg: no because you come from a kinder gentler place
KaptajnKold: that's right
blkplg: MORON

Senere fik jeg bevist det i øvrigt, da en anden skurk ved bordet vandt $50 fra mig med netop 43, på et 33x board. Jeg havde bettet 55, da jeg fejlagtigt havde sat villain på et farvetræk. Da han viste op syntes blkplg, at det var det sjoveste han nogensinde havde set. Jeg skrev bare "nice hand, well played". En time senere rensede jeg ham så for alle hans skillinger da han begik en større hjerneblødning. Ahh, life is good.

16 februar 2007

Ny blog

Jeg ville lige smide ind, at jeg har lavet en ny blog, hvor jeg kan skriveom alt det, der ophidser mig i fjernsynet. Altså, ikke på den der Kanal København efter midnat måde, men på den måde man bliver ophidset, når man ser Tidehvervsteologerne rulle sig ud, og når TVA prioriterer den Esbjergske modeuge højere end præsidentvalget i Frankrig. Jeg forestiller mig ikke, at jeg vil begrænse det til fjernsyn, dog. Internettet er ligeså tosset, så der kommer nok også lidt om det. Læs det hele (foreløbigt kun et indlæg) på http://migogtossen.blogspot.com/. Jeg har også smidt et feed ud til højre, så min læserskare ikke skal anstrenge sig for meget med at tjekke rundt på forskellige sider.

24 januar 2007

Bubbleboy

Jeg er lige røget ud som nr. 19 i en turnering hvor de 18 sidste kom i pengene. Og naturligvis var jeg størst, da skillingerne kom til midten. Vi ryger AI preflop, og han viser AQ op mod min AK. Ok, vi var også røget AI hvis jeg havde haft AT, idet jeg var shortstack med et M på lige knap 5. Villain var ingen ringere end chip leaderen, der havde 6x så mange chips som jeg.

Short stack havde jeg været et stykke tid, efter at kortene havde taget mig på en rigtig ruschebanetur: Efter at have ligget omkring average i den første halvdel af turneringen, hvor jeg havde spillet tight uden at tage de store chancer, befandt jeg mig pludselig i en situation, hvor jeg fik gode hænder efter at have lavet et par moves for at udnytte mit tørre image.

Blinds er 80/160. Jeg har 6.150 i chips, da jeg samler 88 op i 3. position. UTG caller. Jeg overvejer at raise, men da jeg lige har været meget aktiv, og derfor regner med at blive callet af en bred range, vælger jeg at calle. Resten folder til BB, som checker. Floppet ser umiddelbart fornuftigt ud med 7QQ, og to ruder. Den bliver checket til mig, og jeg skyder 400 ud i potten, som er på 480. SB folder, UTG caller. Turn er en lækker ruder 8. UTG checker til mig, og da jeg synes han skal have mulighed for at repæsentere farven, hvis ikke han har den, laver jeg et forsigtigt bet på 350. Han caller. På riveren danser ruder 10 ind, hvilket kan være både godt og skidt for min action, alt efter om han har en eller to ruder på hånden. Jeg vælger at skyde 555 ud, da jeg ikke rigtig kan sætte ham på tu ruder efter hans vattede call på turnen. Han caller, og mucker kongefarven, som han har ramt på river med KK. Lad det være en lektie om ikke at sløwspille KK ;)

Næste hånd (som jeg af sære årsager ikke har den præcise hand history på) samler jeg A8 i ruder op. UTG folder. Jeg beslutter mig for at spille mit rush, og klikraiser. (Før nogen beslutter sig for at kritisere dette, så lad mig sige, at det mere eller mindre er mit standardraise fra tidlig position. Jeg øver mig i at spille 'slowball'). En short stack, som jeg har doblet op igennem tidligere, caller. Alle andre folder. Hmm. Jeg begynder at være lidt nervøs for hvilket flop jeg overhovedet vil bryde mig om at se. Han kunne godt have et større es end mig, og så kommer jeg nok til at gengælde ham double up -tjenesten. Men jeg slapper helt af, da floppet bliver vendt: 888! Som det er standard med quads checker jeg. Han checker bagved. Turn er en rag, og jeg checker igen. Han går AI! Jeg caller, og han viser AJoff op. Jeg når ikke at svare på hans GG, før jeg er blevet flyttet til et andet bord.

I den 4. hånd jeg spiller ved det næste bord, er blinds 100/200 og jeg har 9.555 i chips, da jeg får kaptajnerne på knappen. UTG caller, og jeg når lige et tænke et par tanker om, hvordan jeg skal spille min hånd, da en spiller i MP pludselig går AI med 4.100 i chips! Hovsa, de spiller vist sig selv. Jeg går naturligvis også AI, og resten af bordet folder. Han viser JToff op, og jeg tænker, at jeg ville have været gladere hvis han havde vist et par i damer op. Han rammer sin knægt på floppet. Og naturligvis danser 10eren ind i billeten. Online poker er rigged!

Hånden efter får jeg A6 i spader i CO sædet. Alle folder til mig, og jeg raiser til 500. SB caller, og BB går AI. Jeg kan kun folde. De viser hhv. A8 suited og AKoff op.

Et par hænder senere i samme orbit får jeg AJoff i 3. pos. Jeg åbner for et raise på 500. 4. pos spilleren kalder, resten folder. Floppet kommer Js3sKd. Jeg stikker halv potte ud, og han går prompte AI. Jeg tænker lidt over det, men beslutter mig for, at det er for tyret at calle i håb om at han sidder med farvetrækket. Jeg folder, og sidder tilbage med en stack på 3.705. Tak for lort! Ikke desto mindre hænger jeg på indtil jeg ryger ud på boblen med AK mod AQ, som jeg skrev til at starte med. På det tidspunkt var blinds 250/500 med en ante på 50.

11 januar 2007

Pokerstjerner på spillekort?

Jeg har gået og tænkt over en idé i et stykke tid. Nogen burde lave et sæt spillekort med de kendte pokerstjerner. Det er så oplagt, at jeg ikke forstår, hvorfor der ikke er nogen, der har gjort det allerede. Det ville være lidt ligesom det sæt spillekort, man kunne få da jeg var barn, med stjernerne fra VM 86 landsholdet i fodbold.

Anyways, her er hvad jeg har forestillet mig indtil videre:
Kongerne:
Doyle Brunson, naturligvis som hjerter konge ("You gotta have heart").
Chip Reese, Johnny Chan og måske Barry Greenstein.
Damerne:
Jennifer Harman er den eneste selvskrevne. Jeg ved ikke nok om de øvrige kvindelige pokerspillere til at kunne placere dem indbyrdes, men andre forslag kunne være Mimi Tran og Annie Duke.
Knægte:
Phil Ivey som hjerter knægt (Det ville nok kunne tolkes som borderline rascisme at lade ham være Spader Knægt...)
Patrik Antonius, Daniel Negreanu, Gus Hansen.
Joker:
Phil Hellmuth, måske? Det skulle i så fald være for hans hofnar-egenskaber. Ellers kunne Mike Caro også være et bud, ikke mindst da han er draw poker specialist, den eneste poker-variant, hvor man bruger joker, mig bekendt.

De øvrige kort behøver jo ikke at have billeder på dem, men det er selvfølgelig en mulighed, ligesom VM kortspillet.

Jeg ved ikke, om nogen nogensinde vil realisere denne idé, eller for den sags skyld om nogen allerede har gjort det. Men jeg er bange for, at hvis det bliver gjort, vil det ikke være med respekt for hvem, der virkeligt er de store spillere, men snarere hvem der "tilfældigvis" er blevet kendte i forbindelse med en eller anden dyr turnering, eller bare gør sig godt på tv.

Kommentarer er velkomne. Er der nogen af de store, jeg har overset? Hvem skal være på de øvrige kort? Hvordan bestemmer man, hvem der skal være ruder, klør eller spader?

03 januar 2007

Nytårspoker

Godt nytår. Så er det af vejen. Jeg spillede poker sammen med resten af drengene fra Den Skumle Skuffe to dage før nytårsaften. Grundet mine dårlige resultater på nettet, som jeg skrev om sidst, havde jeg holdt en pause med poker, og kom med en plan om at spille tørt for det meste. Jeg havde egentlig forestillet mig, at vi kun skulle spille cash game, men det blev hurtigt aftalt, at vi skulle starte med en turnering. Vi var otte mand. For nu at springe en masse snak over, kan jeg ligeså godt melde op nu, at jeg vandt. Det var meget tilfredsstillende. Jeg vil ikke påstå, at jeg lavede nogen bemærkelsesværdige gode plays. Jeg fik bare kortene på de rigtige tidspunkter. På et tidspunkt slog jeg to ud i træk, da jeg først floppede top set med bønderne, og derpå top to par med AK. Derefter sad jeg lunt i svinget med den absout største stak. Efterfølgende blødte jeg dog en del, da mine big stack steal raises overhovedet ikke blev respekteret (har de andre mon et tell på mig?). Det blev endnu være, da jeg startede et streak med at doble mine modstandere op. Først var det en ultra short stack, som godt nok var størst da pengene kom ind. Så var det en anden short stack, hvis J9h holdt op mod mine A8h da vi røg allin preflop. Og det blev endnu være endnu: Jeg floppede top par med Q-rag på et Q66 board. Min modstandet, som var den short stack, jeg doblede i første omgang, skubbede stakken ind, og jeg insta-callede. Han viste 75off op, og annoncerede at han var drawing dead. En af de andre korrigerede ham, og sagde, at der da var mulighed for noget løbeværk. Turn: 8. River 9. Ad!!! Så var det lige pludselig mig, der var short stacken. På det tidspunkt var vi vistnok fire tilbage. På et tidspunkt, da jeg sidder i BB, vælger UTG at calle. Knappen folder, og SB raiser noget der ligner alt, hvad jeg sidder tilbage med. Jeg løfter mine kort og ser ned i et par Kaptajner. Jeg skubber naturligvis resten ind, og de caller begge. Jeg havde et grimt øjeblik, da dealeren vendte et A-højt flop og en af de to andre skubbede. Men det var heldigvis falsk alarm, og mine kaptajner holdt op, og jeg var lige pludselig med igen. Jeg husker ikke præcis, hvordan 4. pladsen røg, men jeg husker, at det var mig, der eliminerede de to sidste.

Imedens turneringen blev afgjort, havde de andre fået gang i et cash game ved et andet bord. Vi var også blevet suppleret med en 9. mand. Jeg kunne af gode grunde ikke følge med i hvad der hændte mens jeg sad og spillede turnering, men udfra hvad jeg kunne høre og se, gik det blodigt til. Da turneringen var færdig, rykkede vi alle sammen på et bord igen, og jeg købte mig ind for 50 BBs. Der blev spillet friskt til fra alle kanter, og min strategi om at spille tørt var formentlig velvalgt. Jeg var ikke rigtig ude og tangle med nogen, men fik stille og roligt bygget min stack op. Jeg fik dog aldrig rigtig en stor hånd, men udnyttede mest bare mit tørre image. Det hører i øvrigt med til historien, at jeg var den eneste, der ikke drak ved bordet, og ej heller fyrede den fede, da jeg var i bil. Efterhånden som natten skred frem, og folk tabte deres gambling-allowance, blev bordet shortere og shortere. Og samtidigt begyndte mit spil også at blive dårligere. Når jeg tænker tilbage, tror jeg, at det var min ringe selvtillid OG et koldt deck der bar skylden. Jeg burde have stoppet, da vi var fire tilbage. Jeg var ikke i humør til at gamble, og jeg havde ikke tålmodigheden til at vente på det rette øjeblik. 5-10 min inden vi havde aftalt at stoppe allesammen, lykkedes det mig at bluffe alle skillingerne væk med et mavetræk, som jeg bettede hele vejen. Det kom som kulminationen på en række hænder, hvor jeg havde lavet nogle (korrekte?) laydowns, der havde kostet. Nå, men skidt. Det kostede mig kun 1/5 af præmien fra turneringen, så jeg gik derfra med overskud. Jeg skal snart i gang igen på nettet, og så må jeg arbejde lidt mere på mit shorthanded spil.