05 december 2006

OK, jeg er jo egentlig på pokerpause, men i går kunne jeg alligevel ikke dy mig, og besluttede at spille et par sit-n-gos på FTP. Det er egentlig mest et money management spørgsmål, når jeg spiller SNGer, idet jeg på den måde kan tyre den lidt, uden at sætte noget væsentligt på spil. Og igår følte jeg mig absolut ikke særlig pokerskarp. I virkeligheden bryder jeg mig ikke særligt meget om turneringspoker, da der efter min mening er for lidt action og for meget held. Jeg spiller, når jeg nu selv skal sige det, en temmeligt åbent og aggressivt spil, ihvertfald på det niveau, jeg spiller, hvor folk enten er nogen løse kaldetyre eller nogle svage tørfisk, som kun better når de har en stærk starthånd, de vil beskytte. Jeg kan godt lide at spille friskt til, og når min strategi virker, kan jeg presse mine modestandere til at tage dårlige beslutninger. I turneringspoker kan jeg ikke på samme måde foretage "investeringer" for at varme bordet op og sætte et table image op, da det koster for meget af den kunstigt begrænsede rulle. I stedet er jeg som alle andre tvunget til at spille forholdsvist tørt og vente på de store hænder. Jeg har ihvertfald ikke fundet en måde at overføre mit spil fra cash games til turneringer, og alt hvad jeg har læst derom synes at antyde, at den eneste måde at få gode resultater i det lange løb i SNGer er, at spille stramt. På et tidspunkt, hvis ikke man ryger ud inden, når man så til det punkt, hvor ens M er så lavt, at man skal skubbe stakken til midten, hver gang man vil spille en hånd. Jeg erkender, at min preflop hand selection på dette tidspunkt nok kunne bruge noget finpudsning, men faktum er, at spillet på dette tidspunkt er lidt af et crap shoot. Det bekræftes samstemmende af alle de autoriteter, jeg er stødt på. Dermed ikke være sagt, at SNGer ikke er profitable i længden, men de er bare så kedelige!

Men, men, men. I går valgte jeg så at tage lidt på eventyr, og deltog således i to H.O.R.S.E. SNGer. Jeg er bestemt ikke en dygtig stud-spiller, men jeg fæstede min lid til, at min modstandere ville være endnu værre. Og det var de! Jeg fik en 3.-plads i begge turneringer, hvilket ikke nødvendigvis siger noget om nogetsomhelst, men jeg var vidne til adskillige temmeligt besynderlige spil, bl.a. en fyr der to gange havde nuts begge veje i Omaha8, og ikke bettede sin hånd på noget tidspunkt! Jeg var ligeledes vidne til en fyr, der spillede en hånd i Razz til river, udelukkende med billedkort oppe mod en, der trak til 8'er.

Summa summarum: Hvis man er ked af lotto-faktoren i no limit holdem SNGer, så skulle man overvej at specialicere sig i H.O.R.S.E. Ens edge bliver ikke meget større.

03 december 2006

Alright - Det er nu den 3. december, og jeg skal aflevere projekt om 2 uger. Så der skal holdes en pokerpause. Jeg har ellers et godt run for tiden, og jeg har endda været så fornuftig at trække nogle dollars ud.

I går rensede jeg en modstander da jeg ramte en 4-outer på river :) Han var ikke imponeret, men jeg mener nu ikke at jeg spillede hånden meget forkert: Jeg kalder et preflop raise fra knappen m. JTs. Vi er tre til floppet, hvor jeg rammer top to par. Første mand minimumsbetter. Anden mand raiser fuld pot, og jeg giver på renakken med fuld pot. Første mand smider forudsigeligt, og andenmanden tænker længe, inden han flat-caller. Turn er en konge, og min modstander checker til mig. Jeg tænker, at det da er muligt, at han har ramt 2 bedre par end mine, eller en straight, men beslutter mig for at stikke ud alligevel. Reelt har jeg ikke gjort mig nogen videre forestillinger om hans holdings. Jeg better fuld pot, hvilket svarer til 50% af hans tilbageværende stak. Han rykker resten ind, og jeg betaler. Jeg får 1:4 på mit call, og jeg tror at det må være nok på dette niveau, hvor folk laver nogen ting ud af desperation i ny og næ. Point in fact: Jeg var i en tilsvarende situation for ikke så længe siden, hvor mit flop-bet blev kaldt af en spiller med AK, der kun havde overkort og en gutshot at forlade sig på. Nå, men måske lidet chokerende viser vores skurk en nutstraight op, og jeg når at tænke "øv!", før der danser en smuk tier ind på riveren.

Hvis nogen med pokerekspertise skulle falde over dette, er kommentarer velkomne: Er mit spil på turn helt væk? Er kongen så scary, at jeg burde checke? Jeg tænker selv, at man skal følge Doyle Brunsons råd og ikke bekymre sig om nuts hele tiden. Eller som Theo Jørgensen siger: Er du i tvivl, så stik ud!