Alright - Det er nu den 3. december, og jeg skal aflevere projekt om 2 uger. Så der skal holdes en pokerpause. Jeg har ellers et godt run for tiden, og jeg har endda været så fornuftig at trække nogle dollars ud.

I går rensede jeg en modstander da jeg ramte en 4-outer på river :) Han var ikke imponeret, men jeg mener nu ikke at jeg spillede hånden meget forkert: Jeg kalder et preflop raise fra knappen m. JTs. Vi er tre til floppet, hvor jeg rammer top to par. Første mand minimumsbetter. Anden mand raiser fuld pot, og jeg giver på renakken med fuld pot. Første mand smider forudsigeligt, og andenmanden tænker længe, inden han flat-caller. Turn er en konge, og min modstander checker til mig. Jeg tænker, at det da er muligt, at han har ramt 2 bedre par end mine, eller en straight, men beslutter mig for at stikke ud alligevel. Reelt har jeg ikke gjort mig nogen videre forestillinger om hans holdings. Jeg better fuld pot, hvilket svarer til 50% af hans tilbageværende stak. Han rykker resten ind, og jeg betaler. Jeg får 1:4 på mit call, og jeg tror at det må være nok på dette niveau, hvor folk laver nogen ting ud af desperation i ny og næ. Point in fact: Jeg var i en tilsvarende situation for ikke så længe siden, hvor mit flop-bet blev kaldt af en spiller med AK, der kun havde overkort og en gutshot at forlade sig på. Nå, men måske lidet chokerende viser vores skurk en nutstraight op, og jeg når at tænke "øv!", før der danser en smuk tier ind på riveren.

Hvis nogen med pokerekspertise skulle falde over dette, er kommentarer velkomne: Er mit spil på turn helt væk? Er kongen så scary, at jeg burde checke? Jeg tænker selv, at man skal følge Doyle Brunsons råd og ikke bekymre sig om nuts hele tiden. Eller som Theo Jørgensen siger: Er du i tvivl, så stik ud!